Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kort beskrivelse af Børnehuset Nysgerrium

                                                                                   Velkommen til Børnehuset Nysgerrium

Børnehuset Nysgerrium er en integreret institution som er normeret til 4o vuggestuebørn og 110 børnehavebørn.

Vi er så heldige at være omgivet af Fyns bedste natur, og det giver os masser af muligheder. Vi har skoven, byen og Lillebælt tæt på med udsigt til de to broer, som forbinder Fyn og Jylland. Vi er stolte af vores hus, som blev indviet 16.10.2014. Vi fejrer hvert år Børnehuset’ s fødselsdag med flag, vores egen Nysgerrium sang og selvfølgelig med kage til børn og voksne.

Vi er opdelt i klynger som er alders opdelte hvilket gør det muligt at tilpasse leg, aktiviteter og give børnene aldersvarende udfordringer. Vi lægger vægt på at være et hus, det betyder meget for os at vi bidrager på tværs af klyngerne så ressourcerne bliver brugt hvor børnenes behov er.

Vi har vores eget produktionskøkken, som har bronzemærke i økolog og maden bliver tilberedt fra bunden. Vores madordning er en stor del af vores pædagogik og at vores børn får mulighed for at deltage i madlavningen giver dem læring om forskellige råvarer, der bliver anvendt i maden, og er med til at give dem madmod og dannelse.

I Middelfart Kommune arbejder vi ud fra en fælles dannelsesstrategivision ” Fra Middelfart barn til verdensborger ” som betyder, at vi er med til at give børnene en tro på, at de hver især har værdi og kan bidrage med noget ude i den store verden, og at børnene får en forståelse for andres historie og kultur.

Børnehuset Nysgerrium er først og fremmest børnenes hus. Børnenes perspektiv er vigtigt for os og betyder, at vores børn skal opleve, at have indflydelse på deres dagligdag i Børnehuset Nysgerrium.

I Børnehuset Nysgerrium spiller vores forældre en stor og betydningsfuld rolle. Vi ser vores forældre som ligeværdige samarbejdspartnere, som er med til at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

I vores hus bliver man mødt af nysgerrige børn og voksne. Nysgerrighed er en af vores værdier, som er medvirkende til børnenes udvikling og læring. Det medvirker også til, at det ukendte bliver kendt, og at vi lærer nyt om andre og os selv.

Fællesskaber er vores anden værdi, og vi vægter et positivt og udviklende fællesskab højt. At være en del af Børnehuset Nysgerrium`s fællesskab betyder at alle børn, forældre og personale skal opleve følelsen af, at høre til i vores hus. Det er vigtigt for os, at vores børn lærer at modtage fra og bidrage til fællesskabet.

Faglighed er vores tredje værdi og vi ser legen som læringsbegreb – legen har værdi og er den gennemgående del af vores hverdag. Vi ser legen som grundlæggende for børnenes sociale og personlige læring og udvikling.

Vi glæder os til at møde dig og din familie.

Med venlig hilsen

Leder Rikke Strøm

 

 

 

 

Opdateret juni 2021